fredag den 17. juni 2011

Fredagsmiddag




I følge madplanen stod den i dag på braiseret porre med tomat og laks - men det blev så med kylling i stedet. De havde nemlig ingen laks i Føtex. Så der stod jeg og nærmest tudede over at de ikke havde laks for jeg havde kun slæbt mig hele vejen derned fordi de med garanti havde laks, men kylling kunne jeg jo også få hos min nabo, fakta. 

Jeg tror bare den her dag skal gå hen i glemmebogen. Jeg var nemlig så smart at tænke at lidt træning kunne hjælpe på mit lidt triste humør, det gjorde det så også altså indtil jeg slog min fod og måtte humpe hjem. Så nu sidder jeg her og meget stor medlidenhed med mig selv + en pose frosne ærter på foden. I mens jeg spekulere over hvorfor jeg overhovedet havde frosne ærter i fryseren - jeg spiser ikke ærter. 

En anden ting jeg kom til at tænke på da jeg lavede retten er, hvor sjovt det egentlig er at Københavner  (og sikkert også resten af sjælland) og jyder udtaler mange ord forskelligt. Bare se på en porre. Jeg er opvokset med at den hedder en pOrre. Men herover siger man pÅrre. Hold da op hvor er jeg ofte blevet misforstået pga. det, men nu siger jeg vist de fleste ord "ordentligt". Jeg bliver i hverfald ikke så ofte spået til at være jyde, faktisk bliver nogen mennesker overrasket over at jeg er jyde. Det er nok primært pga. min a´mar dialekt. Hahaha.

PS. Maden smagte okay, men det var ikke nogen gourmet middag.

PPS. Jeg har tænkt mig at synde med jordbær senere - jeg må gerne når jeg har frosne ærter på min fod. Basta.

0 kommentarer:

Send en kommentar

 
http://2300happiiness.blogspot.com/