Nu er det jo sommer og en årstid hvor mange mennesker læser lidt mere end ellers, så derfor tænkte jeg at jeg da ville vise hvad jeg skal læse de næste par uger. Jeg har ellers aldrig selv været en som har læst særlig meget om sommeren, men det er åbenbart lidt anderledes i år, hvor jeg allerede har klaret mig igennem 4 bøger i juli. Og egentlig gerne ville læse endnu mere, men jeg har bare ikke rigtig tid til det. Hader når det er tiden som ligesom ødelægger min læselyst.
Nå men jeg har altså planer om at få læst Jonathan Franzen: Freedom, som er en bog jeg har hørt en masse godt om. Eller jeg har faktisk hørt ret meget godt om Jonathan Franzen, men jeg har bare aldrig læst noget af ham. Så nu starter jeg med hans nyeste og jeg glæder mig rigtig meget.
Selvfølgelig er der også en Murakami på listen. Jeg er egentlig næsten færdig med den og endnu en Murakami bog som jeg kan anbefale folk at læse. Kunne se at Maria også anbefalede den fornyligt, så jeg er nok ikke helt forkert på den.
Når jeg er færdig med Murakami skal jeg have læst Det nye liv af Orhan Pamuk, en forfatter som jeg fik lyst til at udfordre en lille smule efter juni måneds bogudfordring. Ligesom med Jonathan Franzen har jeg nok ret store forventninger til den her bog - og jeg glæder mig virkelig til at blive færdig med Murakami så jeg kan kaste mig over den.
Den sidste bog der skal læses er The Game af Neil Strauss. Det er bogklubsbogen til august, så den skal jo læses. Det er sådan en som nok bliver meget spændende at læse, men som det faktisk er diskussionen jeg glæder mig mest til.
Den sidste uge af juli skal jeg bruge på at pakke flyttekasser og ikke mindst flytte, så derfor får jeg nok ikke så meget tid til at læse. Men altså jeg skal alligevel have læst et skuespil til bogudfordringen, jeg har bare endnu ikke besluttet hvilket. Hvis jeg får mere tid til at læse, har jeg planer om noget Erlend Loe, Amos Oz, Erling Jepsen og Josefine Klougart.

Hæh, jeg sidder skægt nok også og læser The Game pt.
SvarSletDet er ... interessant læsning.
Jeg glæder mig til at høre om 'The Game'.
SvarSletHar hørt rigtig meget om den, så overvejer også selv at læse den. Det kunne jo være ganske interessant, specielt nu hvor den har skabt så meget debat.
Jeg glæder mig til at høre, om hvad du synes om Orham Pamuk.
SvarSletGlæd dig til the game. Det er underholdende læsning og meget rart at kunne spotter gamerne i byen, så de ikke bruger deres luskede tricks på en:-)
SvarSletfrkforsom.blogspot.com
Jeg er også lige gået i gang med Freedom, fordi den lød som lige noget for mig. Indtil videre er jeg nu ikke blevet rigtigt fange, men det er jo relativt lang, så det kan vel nå at ske endnu. Er i og for sig også kun nået til side 54.
SvarSletErlend Loes Doppler er i hvert fald sjov - og meget tynd, så den skulle kunne presses ind i en travl hverdag :) Jeg læser Tess Gerritsen i øjeblikket, men snart venter pligtlæsning i form af bøger om EUs historie. Det bliver lidt af et emneskift. ;)
SvarSlet- Trine
Anna: Skægt! Interessant lyder lovende - og lidt som jeg forventer.
SvarSletDebbie: Du kan i hverfald forvente en anmeldelse på bogbloggen, er sikker på at vi nok skal få diskuteret til det bogklubsmøde.
Anette: Jeg skal nok sige min mening, jeg er dog bare slet ikke nået så langt endnu. Det er som om alt andet tager tid fra min læsetid.
Frk.forsom: Det vil jeg gøre - altid rart med lidt anmeldelser.
Hazel: Hmm det lyder jo ikke så lovende. Håber på at jeg har bedre held :P
Trine: Jeg har hørt at Doppler skulle være den helt klart sjoveste, så jeg glæder mig. jeg har i hverfald grint en del af hans andre bøger :D