Det er jo ingen hemmelighed at jeg elsker bøger og derfor ejer jeg jo også selv en pæn lille stak. Faktisk har jeg ryddet ufattelig meget ud i dem her inden flytningen. Alligevel har jeg stadig alt alt for mange, i hverfald i forhold til hvor stor en reol jeg ejer. Jeg skal også have en større en, men jeg har ikke helt fundet den perfekte endnu, så jeg må overleve med den lille en jeg har.
I går brugte jeg det meste af dagen på at få tømt mine bogkasser. 9 mælkekasser + 10 alm. bogkasser havde jeg formået at få fyldt. Behøver jeg at sige, at mine flyttemænd synes jeg havde lige vel mange tunge kasser...
Egentlig burde det ikke være det helt store problem at få reolen fyldt. Især ikke hvis man alligevel har pakket ned på den måde de skal stå. Men det havde jeg ikke, da jeg det sidste lange stykke tid slet slet ikke har haft den orden i min bogreol som jeg burde. Derfor blev det et lidt stort arbejde.
Men jeg startede med at finde alt min skønlitteratur og så inddele den i alfabetisk rækkefølge
Jeg har helt klart en svaghed for forfattere med efternavne som starter med K og L, var ret imponeret over den store mængde.
Så begyndte det store arbejde med hvordan de skulle sættes op. Der var ingen tvivl om at de skulle sættes alfabetisk op, men eftersom jeg slet ikke havde plads til dem allesammen var der jo nogen som skulle sættes bagved. Derfor besluttede jeg at dele reolen op i bøger jeg vil have fremme og bøger som skal gemmes væk - eller okay, ikke gemmes væk, men som jeg sagtens kan håndtere står inde bagved hvor folk ikke lige kan se dem.
Efter er par timer var det arbejde overstået og jeg kunne gå i gang med faglitteraturen. Den inddelte jeg så efter faglitteratur studie og faglitteratur frivillig og diverse faglitteratur. Jeg havde allerede besluttet at min faglitteratur ikke skulle optage alt pladsen i reolen, så jeg udvalgte dem jeg stadig bruger og gav dem gode pladser. Det andet skulle ind bagved.
Hvem kan gætte hvad jeg har læst, hehe. Min faglitteratur har jeg ikke til at stå alfabetisk, da jeg aldrig kan huske hvem der har skrevet eksempelvis mikroøkomomi bogen eller finansieringsbogen. Så i stedet ind deller jeg det altid efter hvilke år jeg har haft faget. Det giver i mit hoved endnu mere mening, og så er hvert år inddelt alfabetisk efter titel på bogen.
Så efter et stort stort arbejde kunne jeg endelig nyde det her syn
Jeg finder det virkelig virkelig fantastisk at kigge på min bogreol. Den er så fin og så giver det sådan en ro at vide at der er helt styr på det hele. Og ikke mindst at vide, at der stadig er 4,5 reolkasse som ikke er fyldt - godt nok er det de inderste pladser, men jeg kan godt vente et par måneder med at købe nye reol :P

Jeg kender det med ikke at vide hvordan det skal ordnes. Jeg er for nylig flyttet i ny lille lejlighed (læs: frimærke) og er selv STOR boglæser (!) Jeg valgte en utradionel - ikke praktisk, men fot - at sætte dem i farveorden. Jeg kan huske alle mine bøger, og derfor deres bagsider, og gør det derfor ikke så svært at finde igen :)
SvarSletDer var lige en fagbog jeg kunne genkende :D
SvarSletMakroøkonomibogen findes også på min hylde.
At sortere i bøgerne og finde ud af hvordan de skal stå, kan være noget af en opgave.
Har selv for kort tid siden rokeret lidt om på bøgerne og jeg er ikke færdig med den opgave.
Nydeligt ser det ud :-)
SvarSletKommer helt til at savne mine bøger - og vores reol, som er mage til din!
Hvor ser det lækkert ud med alle de bøger! er selv en kæmpe bogorm lol! tjek http://thenotebookblogspot.blogspot.com/
SvarSletHold da kæft du har mange bøger!Er misundelig. Vi har kun to hylder i en almindelig smal Ikea-reol. Tilsammen! Til gengæld er den ene hylde ordnet, så kun sorte bøger står der :P
SvarSletLittle sunshine: Den inddeling har jeg faktisk også prøvet, men så irriterede den mig efter et stykke tid. Men jeg synes det ser super fedt ud når andre gør det, især hvis de har mange forskellig farver bøger.
SvarSletSasha: Åh makroøkonomi bogen er altså også fantastisk. Jeg elsker makro.
Det er egentlig utrolig det kan tage så langtid. Men det er også meget hyggeligt lige at kigge lidt på alle sine bøger,
En glad blogger: Tak :D Åh det må også være svært at skulle undværer sine bøger. Men når du så kommer hjem til dem igen, må det næsten være som at få en masse nye bøger.
Camille: Tak :D Kigger lige forbi, altid hyggeligt at finde nye blogge.
Janne: Ja, okay kan godt se at jeg har nogle flere bøger end I har. Jeg drømmer så også om at have et kæmpe kæmpe bibliotek fyldt med bøger. Det kunne være så lækkert.