Kager der smager

I søndags var jeg, sammen med det meste af bogklubben, på besøg hos Anette for at se det nye medlem af familien. Jeg er jo ikke vildt stor fan af børn, men jeg må sige at Anettes er et lille vidunder af slagsen - hvis man kan være garanteret at få så nuttet et barn kunne jeg da godt overveje det. Jeg tror faktisk Anettes er det sødeste barn jeg har set, der er også noget specielt ved en baby med så meget sort hår og så, så lille. For hun var godt nok noget mindre end de andre jeg igennem tiden har været på barselbesøg hos. Men hun er et stykke tid efter fødselen også mindre end jeg selv var da jeg blev født. 

Indlægget skulle egentlig ikke handle om Anettes baby, men mere de kager vi fik serveret. De smagte så skønt. Og eftersom jeg havde brune baner og fik besøg af min barndomsveninde så var det jo oplagt at jeg lige prøvede at bage dem. Så det gjorde jeg. Jeg fulgte opskriften til punkt og prikke - total autoritetstro. 

Men ret hurtigt fik jeg gennemskuet af noget var galt og sådan her så kagerne ud da de kom ud af ovnen

Ikke særlig meget muffins over dem. Og det blev bare være da de faldt sammen og gik i stykker. De så, så skrækkelige ud at jeg ikke tog flere billeder af dem og havde det dårligt med at servere dem. Jeg endte dog med at udsætte veninden for dem, og hun kunne overraskende godt lide dem. De smagte jo også skønt, de så bare lidt små ulækre ud.

Jeg tror helt klart det er mængden af bagepulver. Tror måske jeg prøver med lidt mindre næste gang....for kagerne er så gode at de skal bages igen. Det har jeg besluttet.

(jeg går pt. og overvejer om jeg skulle have en madblog - jeg blogger jo ikke om andet. Men så skal jeg jo til at lave mad konstant, så jeg tror i stedet jeg vil se om jeg ikke kan opleve noget andet)